HVORDAN GØR VI NEW WORK »GENNEMFØRLIGT « ?


Pludselig eksploderede vores arbejdsmiljø - og med det også kravene til kontormøbler. New Work blev skabt. Men hvad er det? Hvordan nedbryder vi barrierer og indlærte adfærdsmønstre, som f.eks. får os til at tro, at en gynge ikke har noget at gøre på en arbejdsplads?

Vi begyndte altså at kigge ud over skrivebordskanten. På denne måde opstod Splaces - et zoneinddelingskoncept, som forener alle vores produkter. Et af dem er HUB - det mest alsidige, modulopbyggede system til individuel og kreativ udformning af kontormiljøer.

HUB-designer Volker Eysing beskriver det på denne måde: "I udviklingen drejede det sig om at finde svar på det at arbejde i en verden, der digitaliseres mere og mere. Fleksibel i alle henseender, med en hyggelig fornemmelse og et optimalt arbejdsmiddel til nutidens kontormiljø."


En smart idé: Grundtanken fra HUB-designer Volker Eysing er baseret på en moderne sofa og et gennemtænkt vægsystem, der også kan anvendes som enkelt elementer.

HU320 HU132 HU930 HU930 HU930 HU930 HU130 HU130 HU920 HU920 HU920 HU920 HU920 HU380 HU142 HU142 HU142 HU142 HU142 HU100 HU100 HU102 HU102 HU100 HU320 HU310 HU310 HU312 HU33L HU23L HU230 HU153 HU155 HU155 HUW65 HUM63 HUW65 HU185 HU375 HU343 HU343 HU153 HU345 HU370 HU370 HU240



Takket være HUB's alsidighed kan
arbejdsområder planlægges og
udformes med større frihed - og
endda med utallige muligheder.



Effektivt arbejde i en afslappet
atmosfære - til det formål har vi
designet HUB så fleksibelt som muligt.



Når kreativitet og kvalitet
kombineres - giver HUB
individuelle muligheder
for ethvert Workspace.



HUB er gennemtænkt fra A til
Å - fordi kun ægte innovationer
giver nye impulser, der kan føre
arbejdsmiljøet ud i fremtiden.

KAN ÉT SYSTEM EGENTLIG
VÆRE MANGE?

Og kan ét rum virke som hundrede forskellige? Eller skal centrum i et kontor altid se ens ud? Når det kommer til stykket, er de mennesker, der arbejder på kontoret, jo heller ikke ens. Med HUB fejrer vi alsidigheden og klarer balancegangen mellem reduktionen til det væsentlige og udviklingen af en utroligt bred produktportefølje - med et bestemt formål: At skabe et kreativt frirum, der ikke findes i noget lignende system.

Først og fremmest består HUB af klassiske elementer, der gør det smartere og enklere at implementere New-Work-idéen. F.eks. bagvægge og pods i forskellige højder og bredder, mobile og stationære skillevægge med medietilslutninger eller whiteboard-ophæng. Lænestole og sofaer i forskellige udførelser og en 3+ 2-hjørnevariant sørger for Interstuhl-siddekomforten. Endvidere består systemet af bænke med eller uden fralægningsområder samt forskellige sæt med sideborde.
Også i Open Space længes man efter ro - eller steder, hvor der kan skrues ned for kollegerne, så man kan koncentrere sig og nå sin maksimale præstationsevne. Med HUB kan man skabe den slags steder uden at miste storrumskontorets lethed. Med samtalemoduler, skillevægge, sofaer og en innovativ telefonboks skaber vi muligheder for at trække sig tilbage fra kontorets stress og jag.

Men også til fælles afslapning består HUB ikke kun af alsidige elementer, men også af elementer med nytænkning som f.eks. HUB swing. En gynge - ja, en gynge - der sætter gang i New-Work-idéen og skaber en helt ny form for arbejdsmiljø. Kombineret og varieret med bænke, sideborde og lænestole bliver kommunikationszonen til det vigtigste samlingspunkt på ethvert kontor.

BØR »INDIVIDUELT JUSTERBAR« IKKE GÆLDE FOR HELE KONTORET?

I vore tider er fleksibilitet et must - især, når det gælder workspace. Workspace skal især kunne én ting: være foranderligt og mobilt. Med HUB har vi udviklet en løsning, der er lige så fleksibel, som den er enkel. Eksisterende konfigurationer kan ændres individuelt takket være den tekniske adskillelse af sofa- og vægsystem. Og takket være den separate, todelte indstillings- og forbindelsesfod klares det på få sekunder. Sådan bliver chillout-området med sofa til en kvalitetsarbejdsplads med skrivebord. Præcis det, der lige er brug for. Vægsystemet består bl.a. af bagvægge, der fås i to udførelser: high og low. Her er højden på low-varianten 135 cm og på high-varianten 190 cm. Med en enkel forbindelse kan midterelementet i HUB 2 screen og HUB 3 screen sættes sammen med et kurveelement til højre og til venstre - eller efter behov blot løsnes og gemmes væk.
Vores enkeltskillevægge kan også indgå i en stærk forbindelse. På HUB screen (med indstillingsfod) gør forbindelsesstykkerne, der er anbragt på siden, det muligt at sætte to eller flere vægge sammen. I udførelsen som mobil væg HUB board hjælper fødderne med hjul, når arbejdspladsen på en let måde skal flyttes og have en variabel udformning. Til individuel udformning af rummet fås enkeltskillevæggene som high- og low-varianter.

At det kan være rigtigt sjovt at skille ad og samle, beviser bænkene på imponerende vis. Som to- eller trepersoners, med bord placeret ved siden eller i midten eller helt uden, skaber HUB bench de optimale forudsætninger for en fleksibel udnyttelse af arealet og effektivt arbejde. Samtidig er der nærmest ingen grænser for opstillings- og kombinationsmulighederne. Med opstilling som bænkerækker, i U-form eller som siddegruppe-ensemble med lænestol og skillevæg gør det heller ikke noget, hvis et møde en gang imellem varer lidt længere.

KAN »CUSTOMIZED« OGSÅ MASSEPRODUCERES?

Stof eller læder? Sort, hvid, grå - eller måske hellere kulørt? Det kan være svært at beslutte sig, når der er lige så mange muligheder som smagsretninger. Så er det godt, at der med HUB nærmest ingen grænser er for hverken fantasien eller den individuelle udformning. Kontormøbler skal jo heller ikke kun være funktionelle.

F.eks. er Amalfi, Era, Lucia, Medley og Rime ikke nye kolleger på kontoret, men kun nogle få af de mange stoffer og lædertyper, som HUB kan indrettes endnu mere individuelt med.

Selv små eyecatchers kan gøre et moderne møbel endnu smartere. Beviset på det er lænestolen HUB 1, hvor beslutningen mellem træstel i eg, aluminium-drejekryds eller aluminium-treben i sort eller hvid kan ændre det komplette udseende. Et ekstra blikfang er kunststof-indlægget på aluminium- trebenet, der både på lænestolen, sofaenog den mobile væg som tilvalg kan betrækkes med stof eller læder. Men det er ikke kun HUB 1, der muliggør individualitet. På sofaerne HUB 2 og HUB 3 er der enten plads til en kort dialog eller en effektiv brainstorm med tre personer. Og hvis alle skal kunne læne sig afslappet tilbage, tilbyder vi HUB 1 - 3 med lav eller høj ryg.

BEHØVER TANKER EN SIKKERHEDSAFSTAND?

HUB er ren innovation. Ikke kun i design, men også i engineering. Den nok mest banebrydende fornyelse befinder sig i kernen af systemet: den tekniske adskillelse og visuelle forbindelse mellem væg og sofa. For Volker Eysing var det i udviklingen særligt vigtigt - med en væg på den ene side og en sofa på den anden - at udvikle to holdspillere, der har samme designsprog, men som fungerer selvstændigt og samtidig er kompatible. Det muliggør variationer og kombinationer, som ikke tillades af noget andet koncept i denne form.

Forbindelsen mellem væggen HUB screen og sofaerne HUB 2 eller HUB 3 eller et bord udføres via en intelligent, todelt indstillings- og forbindelsesfod. Den sikrer ikke kun de forbundne elementers stabilitet, men sørger med sine gliderindskud i forskellige højder op til 10 mm for perfekt nivellering, når HUB screen står alene.

HUB 2 og HUB 3 kan udstyres med forskellige sædeskaller og polstringskombinationer. Kvalitetsfødder af aluminium sørger for endnu mere stabilitet. Ved HUB-sofaer er stellets travers samtidig en del af den avancerede elektrificering. På denne kan der - endda efterfølgende - anbringes en dobbelt stikdåse med lysnettilslutning, som kan forskydes og dermed placeres, hvor man har lyst til. På denne måde sikres det, at stikdåsen altid er præcis der, hvor man har brug for den.

Passende til den digitale tidsalder har alle mødemoduler lysnet-, USB- og HDMI-tilslutning. I HUB pod er de installeret i bordet. Ved HUB board media sidder disse tilslutninger derimod på forsiden, og et ekstra 5-dobbelt stik er anbragt i væggen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet



Har du nogen spørgsmål?

Phone: (+)45 32529740
E-Mail: office.scandinavia@interstuhl.com